content top
Hjælp folk i fattige lande

Hjælp folk i fattige lande

Det er ikke nemt at sætte et præcist tal på, hvor mange mennesker der lever i fattigdom i verden, og der er mange forskellige holdninger til, hvornår man kan tale om at være fattig. I dag siger man, at folk der lever for kun 1 amerikansk dollar dagligt (som er lige knap 5 kr.) hører under kategorien Meget fattig. I verden findes der nu over 1 milliard mennesker, der lever under sådanne vilkår.

I dag er der mange forskellige måder, hvorpå man kan hjælpe fattige folk rundt omkring i verden. Der bliver ofte indsamlet penge til forskellige hjælpeorganisationer, så de kan sende mad og medicin til u-landene og katastroferamte områder. I de senere år er der også blevet lavet mange forskellige events med det formål at skaffe penge til den fattigste befolkning i verden. Her er der ligeledes blevet gjort brug af f.eks. sms-indsamling, som er et alternativ til den gamle raslebøsse. Ved sms-indsamling sender du en sms med eksempelvis DON100 til bestemt nummer, og så donerer du automatisk 100 kr. til et godt formål. Det er ligeledes blevet meget brugt at donere penge over internettet, hvor de forskellige hjælpeorganisationer har en formular, man ganske nemt kan udfylde, og således donere et vist beløb til en hjælpeorganisation.

Men udover at hjælpe fattige folk ved at donere penge er der også andre måder, hvorpå du kan hjælpe dine medmennesker rundt omkring i verden.

Har du for nyligt kigget i dit tøjskab og tænkt, at det altså snart må være tid til en grovsortering igen? Folk i u-landene har nemlig behov for tøj, og i stedet for at smide die brugte bluser, bukser og t-shirts væk, kan du sørge for, at det havner hos nogen, der virkelig har brug for det. Så det er bare med at komme i gang med at rydde ud i skabet. I dag er der rigelige muligheder for at donere dit tøj, og den nemmeste løsning er at aflevere det hos den lokale Røde Kors butik. Her står der ofte nogle store containere, hvor der specifikt står, hvad der kan afleveres i hvilket rum.

Så står du alligevel, og skal rydde ud i garderoben, så grib chancen for at hjælpe nogle fattige mennesker, og giv det til et godt formål. Du får en god fornemmelse, du gør en stor forskel for et andet menneske her på jorden og du får ryddet op i dit skab!

Efterlad em besked

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>